Flere unge skal være faglærte
Illustrationsfoto

Flere unge skal være faglærte

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 12-9-19 - 08:38

RØNNE - Business Center Bornholm har søgt Bornholms Regionskommune om 1,8 millioner kroner til et projekt, som skal få flere unge til at tage en faglig uddannelse.

Projekt ”Faglært er fedt” har en samlet sum på 3,8 mio. kr., og projektet er sat til at starte 1. januar 2020, og løber indtil udgangen af 2022.

Business Center Bornholm vil gennemføre en række aktiviteter målrettet ungdomsuddannelserne og de bornholmske virksomheder.

Der vil være fokus på at få flere til at se de mange muligheder og kvaliteter ved en erhvervsfaglig uddannelse og et arbejdsliv som faglært samt at få flere til at gennemføre den erhvervsuddannelse, de er begyndt på.

Projektet gennemføres som et pilotprojekt på Bornholm. Efter endt projekt skal det gerne kunne skaleres til resten af Danmark.

Bag projektet står Bornholms Regionskommune, Business Center Bornholm, Center for Regional- & Turismeforskning, Tænketanken DEA, Campus Bornholm og Resonans Kommunikation.



Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Mandag 23-9-19 - 10:31 Alle Spies-rejsende kommer hjem

Alle Spies-rejsende kommer hjem

MALLORCA - De 200 bornholmere, som er berørt af konkursen i Thomas Cook, behøver ikke frygte, at de ikke kan komme hjem.