Intet til kreditorerne i Byg og Farver A/S
Illustrationsfoto

Intet til kreditorerne i Byg og Farver A/S

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 27-7-19 - 05:36

NEXØ - Der bliver intet til kreditorerne i konkursboet Byg og Farver A/S, Sdr. Hammer 43, Nexø.

Når der holdes skiftesamling i Skifteretten i Rønne 16. august forventes boet forventes sluttet efter konkurslovens § 143, da der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger.

Byg og Farver i Nexø blev erklæret konkurs 17. september, efter begæring modtaget samme dag.

Selskabet havde drevet engroshandel med træ, trælast og byggematerialer.

Byg og Farver A/S var under tvangsopløsning, og en måned før konkursen forlod direktør Lars Hauge firmaet, hvilket efterlod selskabet uden registrerede medlemmer af hverken direktionen eller bestyrelsen.

Lars Hauge havde siddet i firmaets direktion siden maj 2010, hvor firmaet blev stiftet.

Bestyrelsen, som bestod af Lars Hauge og Bjarne Funch Madsen og formand Martin Kaysen Pedersen, var nemlig også gået af.

I november 2013 fik Martin Kaysen Pedersen gældssanering, efter han gik personlig konkurs med Kaysens Trælast i Tejn i marts 2010.

Kaysens Trælast genopstod som Byg & Farver A/S i Nexø, og det seneste regnskab, som er for 2016, viste et underskud på knap 241.000 kr. og en egenkapital på 295.000 kr.



Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Fredag 15-11-19 - 08:25 Par vil sælge luxuscruise som julegave

Par vil sælge luxuscruise som julegave

GUDHJEM - Baltic Yacht Bornholm er klar med en stor kampagne, som tilbyder bornholmere en anderledes på julegave; et gavekort til et luxuscruse.