AAKIRKEBY - Bornholms Landbrug & Fødevarer har indgået et samarbejde med virksomhedskonsulent Trine Leerskov.

Det sker med henblik på at tilbyde virksomhedsrådgivning til både eksisterende og nye kunder i landbruget og virksomheder udenfor landbruget, oplyser Thomas Bay Jensen, direktør Bornholms Landbrug & Fødevarer.

- Trine Leerskov har mange års erfaring inden for virksomhedskulturer med forskellige ejerkonstruktioner og har skabt udvikling og vækst via procesforløb med stor succes.

Trine har tidligere været ledende driftsøkonom i rådgivningsvirksomheden Agrovi og beskæftiget sig med økonomi- og ledelsesrådgivning for landbrugsbedrifter og virksomheder fra det øvrige erhverv.

Trine Leerskov bygger bro mellem det kreative og det forretningsmæssige, og skaber derigennem værdi for virksomheder og deres kunder.

Med Trine Leerskov tilbydes et ledelses- og udviklingsforløb, hvor virksomhederne får indsigt i udviklingspotentialer og udarbejdet en handleplan for en effektfuld udvikling, oplyser Thomas Bay Jensen.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU