Mediehus i Svaneke udvider

Mediehus i Svaneke udvider

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 29-10-20 - 08:18

SVANEKE - DK Medier i Svaneke har overtaget udgivelsen af årbogen for olie- og gasbranchen, Danish Offshore Industry.


Handelen er et led i mediehusets satsning på nichemedier indenfor produktion af energi.

Fremover skal både årbog og online Index fra Danish Offshore Industry udgives af DK Medier, der bl.a. udgiver DK Havenergi.dk og DK Vindkraft.dk.

De to medier henvender sig til producenter af olie-, gas- og vindenergi, oplyser udgiver af DK Medier, Claus G. Theilgaard.


Danmark har i mange år haft enorme indtægter fra produktion af olie og gas i Nordsøen.

- Nu står vi foran et lignende eventyr: Vindenergi. Med overtagelsen af ansvaret for udgivelsen af Danish Offshore Industry kan vi sammen med DK Havenergi og DK Vindkraft levere et unikt tilbud til alle, der arbejder med produktion af energi – onshore og offshore, siger Claus G. Theilgaard

De tre offshore medier skal fremover servicere interessenter indenfor både vindkraft, olie- og gassektoren med nyheder, analyser og baggrund. Det er medier, der skriver for, om og til offshore branchen og dens udøvere.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: .

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU