Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Møbelfabrikken har overskud for andet år i træk
Arkivfoto

Møbelfabrikken har overskud for andet år i træk

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 22-5-19 - 08:27

NEXØ - Møbelfabrikken – Bornholms iværksætterhus i Nexø leverer for andet år i træk et positivt årsresultat.

Møbelfabrikken, der drives af en erhvervsdrivende fond, opnåede i 2018 et overskud på 2,4 millioner kroner mod 204.000 kr. i 2017.

Bestyrelsen finder resultatet tilfredsstillende, men gør også opmærksom på, at en ny ejendomsvurdering har pyntet på resultatet. Trækker man værdireguleringen fra årets resultat lyder overskuddet nemlig på blot 58.000 kr.

- Møbelfabrikkens nettoopsætning og dermed antal lejere er steget i 2018. Derudover har vi renoveret og istandsat dele af Møbelfabrikken, og det er årsagen til, at vores ejendomsværdi er steget, forklarer bestyrelsesformand Majbritt Tønnesen.

- 2018 sluttede ellers som lidt af en gyser for Møbelfabrikken, idet Den Danske Keramikfabrik gik konkurs, hvilket også har sat sine spor på årsresultatet. Heldigvis er der kommet en ny aftale på plads med Den Bornholmske Keramikfabrik, hvor vi ser frem til et godt samarbejde, fortæller Majbritt Tønnesen.

Tilskuddet fra Bornholms Regionskommune er faldet fra 465.000 kr. i 2017 til 361.000 kr. i 2018.

2019 er sidste år med offentligt tilskud til Møbelfabrikken, og derefter forventer bestyrelsen, at iværksætterhuset kan være selvkørende.

Fondens fortsatte drift er afhængig af, at der fremadrettet genereres positiv likviditet fra driften, og derfor er det vigtigt at få så meget af bygningsmassen renoveret, så hele matriklen kan blive indtægtsgivende, oplyser bestyrelsesformand Majbritt Tønnesen.



Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Lørdag 15-6-19 - 22:05 Unge evakueret fra teltlejr på Folkemødet

Unge evakueret fra teltlejr på Folkemødet

ALLINGE - Myndighederne har lørdag aften indkvarteret ca. 40 unge mennesker fra Folkemødets Ungecamp i Nordlandshallen.