Ny hotelchef fyldt med optimisme
Bornholm markerer sig samlet som førende på gastronomi, og det vil Mathias Sejer Sørensen gerne bidrage til.

Ny hotelchef fyldt med optimisme

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 24-7-19 - 08:05

ALLINGE - Den nye hotelmanager på Grønbechs Hotel i Allinge, 30-årige Mathias Sejer Sørensen er fyldt med optimisme.

Hotellet er fyldt med gæster og Mathias Sejer Sørensen er også køkkenchef satser meget på gastronomi.

- Vores belægning for juli kan allerede nu opgøres til 94 procent, hvilket reelt er udsolgt. Julis belægning sidste år var 79 og året før 59, forklarer Mathias Sejer Sørensen.

Han tilskriver fremgangen flere forhold:

- De lavere færgepriser med tilskud fra Folketinget får flere til øen, og Bornholm er ganske enkelt udsolgt denne sommer, siger Mathias Sejer Sørensen.

Langt sejt træk
Grønbechs Hotel genåbnede i 2015 efter nogle år i dvale, og det tager tid, før man bliver kendt igen, mener den nye hotelmanager.

- Det er bare de lange, seje træk. Ud og gør dig kendt. Nu satser vi også meget på gastronomi og markedsfører selvstændigt Restaurant Vilhelm på Grønbechs Hotel, fremhæver Mathias Sejer Sørensen.

Bornholm markerer sig samlet som førende på gastronomi, og det vil Mathias Sejer Sørensen gerne bidrage til.

- Jeg stammer egentligt fra Roskilde men flyttede til Bornholm med familien af to grunde: Det tætte samarbejde med de mange, lokale fødevareproducenter og så på grund af den fantastiske jagt. Når jagtsæsonen sætter ind, vil jeg så vidt muligt gerne være selvforsynende med vildt, afslører Mathias Sejer Sørensen.


Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Søndag 25-8-19 - 07:33 16-årig dreng tiltalt i sag om grov vold

16-årig dreng tiltalt i sag om grov vold

RØNNE - En 16-årig dreng fra Rønne står i den kommende uge tiltalt ved Retten på Bornholm for vold af særlig farlig karakter, overtrædelse af våbenloven og besiddelse af hash.