MULEBY - PL Beton A/S i Muleby fik i 2019 et overskud på overskud på 15,1 millioner kroner efter skat, hvor det året før var 7,9 mio. kr.
Årsrapporten viser, at bruttofortjenesten voksede fra 73,6 til 89,7 mio. kr.
Firmaet havde i gennemsnit 145 medarbejdere i 2019, hvilket var 10 mere end året før.
PL Beton blev i 2011 rekonstrueret i et nyt selskab, efter at firmaet efter flere års krise måtte se sig nødsaget til at indgive konkursbegæring.
Siden er efterspørgslen på betonelementer steget på grund af øget byggeaktivitet på Bornholm og især i resten af Danmark.
Regnskabet viser en samlet egenkapital på 26,7 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til sidste års regnskab, hvor egenkapitalen lå på 17,8 mio. kr.
I spidsen for bestyrelsen af firmaet står bestyrelsesformand Jette Harbo Ludvig, og ledelsen anser årets resultat som tilfredsstillende.
Ledelsen havde forventet et resultat på niveau med sidste år og det realiserede resultat er bedre end forventet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.