ØSTERMARIE - Efter tre år med underskud er der blevet overskud i Dagli’Brugsen i Østermarie.


Østermarie Brugsforening er vækstet med 124.227 kroner i forhold til sidste regnskab, hvilket givet et positivt resultat på 34.667 kr.

Regnskabet viser en samlet egenkapital på 7,36 mio. kr.

Ledelsen skriver i årsberetningen, at 2019 er gået bedre end forventet.

“Regnskabet ender med et overskud til trods for bl.a. større omkostninger til Coop. Men vækst i omsætningen betyder, at årets resultat anses tilfredsstillende.

Der har i årets løb været mange tiltag til at få flere folk i forretningen. Vi har haft "smag på Brugsen", torvedage i forbindelse med forår, sommer, efterår, Hallowen og julemarked. Alt sammen med Torvegruppen og Borgerforeningen.

Vi har leveret varer til forskellige arrangementer i byen, bl.a. andet Englænderklubben, det store Partyshow og til 4H lejren”, skriver ledelsen.

4H lejren en skuffelse
Med hensyn til 4H lejren blev det en skuffelse, skriver ledelsen.

“Vi havde bestilt varer hjem hver dag, men da de unge mennesker ikke måtte gå ud alene, så vi ikke et øje. Det skal dog siges at første og sidste dag var gode, med mange mennesker i byen”.

Moderniseringer
“Med hensyn til butikken, har vi fået laver den daglige vedligehold, samt lavet en del VVS-arbejde i forbindelse med nedløbsrør. Vi fortsætter i 2020 med VVS-arbejde og får malet bygningen”, skriver ledelsen.

Foreningens ledelse forventer overskud i de kommende år og anser kapitalberedskabet for tilstrækkeligt til brug for kommende års drift og investeringer.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU