Planer om tre særligt grønne restauranter
Bornholm skal have to-tre spisesteder, som certificeres under ”Green restaurant”, og får det økologiske spisemærke. Illustrationsfoto

Planer om tre særligt grønne restauranter

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 18-11-20 - 13:27

AAKIRKEBY - En arbejdsgruppe, under ledelse af Bornholms Landbrug & Fødevarer, arbejder på et projekt, hvor Bornholm får to-tre spisesteder, som bliver certificeret under ”Green restaurant”, og får det økologiske spisemærke.


Yderligere syv restauranter skal opgraderes, så de bliver bæredygtige spisesteder og madoplevelser.

Bornholms Landbrug & Fødevarer oplyser, at projektet går ud på at omstille den bornholmske fødevarebranche, herunder også spisesteder, i en mere bæredygtig retning.

BLF har søgt kommunen om et tilskud på 365.042 kr. ud af et samlet budget på 1.336.552 kr.

Projektets løber frem til 31. december 2022, så beløbet dækker hele perioden.


Øget bæredygtighed
Projektet skal hjælpe især restauranter og spisesteder til at få øget deres grad af bæredygtighed, da der ses en trend blandt forbrugerne i forhold til at efterspørgslen på bæredygtige madoplevelser er stigende.

Projektet ønskes igangsat for at gøre branchen klar til denne type af turister, som ansøger argumenterer for, at Bornholm kan se frem til at tiltrække flere.

Projektet har opbakning fra Hotel- & Restaurationsbranchens Arbejdsgiverorganisation (HORESTA) og Gourmet Bornholm.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU