AAKIRKEBY - Bornholms Bioenergi ApS, som driver biogasanlægget i Aakirkeby, kom ud af 2018 med et positivt resultat på 3,4 millioner kroner.

Årsregnskabet viser et resultat før skat på minus 2,1 mio. kr., men et udskudt skatteaktiv på 5,5 mio. kr. trækker selskabet i plus.

Ved regnskabsårets afslutning var selskabets egenkapital på 21,5 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til forrige års regnskab, hvor egenkapitalen lå på 8,55 mio. kr.

Biogasanlægget hed tidligere Biokraft A/S og var et datterselskab i Bornholms Energi & Forsyning A/S, som ejes af Bornholms Regionskommune.

Biokraft A/S blev solgt til Bigadan A/S og skiftede navn til Bornholms Bioenergi A/S.

Købet betyder, at selskabet ikke er skattepligtigt på Bornholm.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU