Skolebørn skal få appetit på kokkefaget
Illustrationsfoto

Skolebørn skal få appetit på kokkefaget

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 4-7-19 - 17:42

RØNNE - Campus Bornholm arrangerer i august en sommercamp for de af øens grundskoleelever, der begynder i 6.-10. klasse i det kommende skoleår.

Sommercamp’en skal give de unge appetit på karriere i køkkenet, da de vil kunne få en forsmag på, om en erhvervsuddannelse til kok eller ernæringsassistent kunne være en mulighed.

Sommercamp’en er placeret fra mandag 5. august til fredag 9. august i campus’ køkkener på Minervavej i Rønne i tidsrummet kl. 08:30 til 15:00.

- De skal lave mad fra bunden med friske og lækre råvarer. De skal for eksempel fremstille deres egen ketchup, sylte agurker og marinere sparribs. Hver dag laver vi nye, lækre menuer – fra burgere og ovnkartofler til gammeldaws kylling og lagkage – som vi slutter af med at spise sammen. Og jeg tør godt love, at det bliver både hyggeligt, sjovt og udfordrende, siger Rennie Kure, kok og underviser på MAD.

- Formålet med ugen er at give flere unge mennesker et indblik i, hvad MAD-uddannelserne går ud på. Det kan måske vække deres appetit på en karriere i køkkenet, så de senere vælger en erhvervsuddannelse inden for fødevarer, siger Rennie Kure.

Deltagelse i campen er gratis. Idet der ikke er plads til flere end 32 elever ved køkkenbordene, vil pladserne blive fordelt efter først til mølle-princippet.


Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Lørdag 7-12-19 - 00:34 Ældre bilist kørte med farligt læs

Ældre bilist kørte med farligt læs

RØNNE - En 70-årig mand fra Rønne vil i den kommende uge stå tiltalt for uforsvarlig kørsel med påhængsvogn.