Stor nedgang for Christiansøfarten
Christiansøfarten ApS fik et dårligere resultat end de to forgående år. Arkivfoto

Stor nedgang for Christiansøfarten

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 27-2-20 - 09:57

GUDHJEM - Christiansøfarten ApS måtte på trods af en turistmæssig rekord sidste år se sit overskud reduceret med en tredjedel.


Årsrapporten, som netop er offentliggjort, viser et overskud på 659.872 kr. efter skat. Året før var det 992.505 kr. og i 2017 var der et plus på 940.256 kr.

Regnskabet viser en samlet egenkapital på 2,45 mio. kr., hvilket - på trods af virksomhedens positive resultat - er et fald i forhold til sidste års regnskab, hvor egenkapitalen lå på 3,79 mio. kr.

I spidsen for firmaet står Peter Stange Jensen.

Statstilskud
Forsvarsministeriet indgik i 2015 en femårig aftale med Christiansøfarten, som betyder, at rederiet får tilskud til at besejle Christiansø.

Christiansøfarten besejler Christiansø med M/S Ertholm og Postbåden Peter.

I 2013 mistede rederiet postsejladsen for Post Danmark mellem Simrishamn og Allinge. Det førte til, at rederiet måtte afhænde hurtigfærgen BornholmExpress og nedlægge sejladsen på ruten, som havde 26.445 passagerer det år.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU