Svinepriserne blev påvirket af Covid-19
Svineproducenterne måtte se Covid-19 påvirke deres priser hos slagteriet. Arkivfoto

Svinepriserne blev påvirket af Covid-19

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 7-10-20 - 21:22

BALKA - Landbruget klarer sig generelt bemærkelsesværdigt godt under den globale corona pandemi.


Men for Bornholms vigtigste eksporterhvervs, svineproduktionen, er producenterne blevet ramt af Covid-19, oplyste formand for Bornholms Landbrug & Fødevarer Lars-Ole Hjorth-Larsen på foreningens generalforsamling onsdag aften på Hotel Balka Strand.

- Mange erhverv har tabt penge, nogle må lukke, turist- og rejsebranchen har især været og er ramt. Landbruget og hele fødevaresektoren har haft en uændret produktion og beskæftigelse, sagde Lars-Ole Hjorth-Larsen - og tilføjede så:

- Prisen på grisekød fik dog et ordentligt hak nedad.


Høj pris faldt drastisk
Lars-Ole Hjorth-Larsen nævnte så, at i 2019 tjente svineproducenterne gode penge. Noteringen på grisekød i andet halvår af 2019 vil gå over i historien, og bytteforholdet mellem prisen på foder og kød var virkelig godt.

Men prisen på grisekød faldt med ca. 4 kr. pr. kg., da covid-19 kom til Europa, heldigvis fra et højt niveau.

Svinepest i Tyskland har foreløbigt bevirket et lille fald i noteringen, og vi følger den videre udviklingen spændt, lød det fra Lars-Ole Hjorth-Larsen.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU