SANDVIG - Strandhotellet Sandvig ApS har efter endnu et år med underskud oparbejdet en negativ egenkapital på 178.516 kr.

Årsrapporten viser et underskud på 443.301 kr., så der skulle ikke betales skat. Året før var underskuddet på 77.290 kr.

Bruttoresultatet blev næsten halveret - fra knap 325.000 kr. til 172.000 kr.

Det er ledelsens forventning, at egenkapitalen bliver reetableret igennem øget aktivitet og forbedret indtjening i det kommende regnskabsår.

Kasper Kofod Müller har option på at købe hotellet.

Sandvig Strandhotel, som det oprindeligt hed, er et af Nordbornholms ældste hoteller, grundlagt i 1895.

Hotellet var dengang et af øens mest fornemme, hvor den store dansesal med spejlsøjler dannede rammen om ungdommens sommerfester.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU