SVANEKE - Svanekegaarden har i morgen, fredag besøg af Sean Taylor, der er et af de hotteste nye navne på den britiske blues/akustiske scene.

Da Sean Taylor besøgte Svanekegaarden i fjor, stod han alene på scenen, men i år kommer han med band, og det er deres eneste koncert i Danmark.

- Han synger med en fantastisk stemme og indlevelse, oplyser Mie Hjort, administrator på Svanekegaarden.

- Sean Taylors unikke sangskrivning er en cocktail af Tom Waits, Leonard Cohen og Jack Kerouac; med en stemme, der er en krydsning mellem John Martyn og Van Morrison og en guitarstil, der lyder som en akustisk Stevie Ray Vaughan, blandet med JJ Cale.

Sean Taylor er en moderne roots/blues/folk troubadour, og internationalt anerkendt som en af de mest hårdtarbejdende af slagsen.

Han er hurtigt vokset til at være et af de hotteste nye navne på den britiske blues/akustiske scene, fremhæver Mie Hjort.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU