RØNNE - Rønne Theater vil også i sommer tilbyde gratis, spændende historisk rundvisninger på landets ældste fungerende teater.

- Hver mandag fra 1. juli til og med efterårsferien er der guidede rundvisninger på Rønne Theater med forskellige guider. I kulturugen er der to ekstra rundvisninger udover mandag den 16. september. Alle rundvisninger er gratis og foregår kl. 14:00 og varer ca. 45 minutter, fortæller formand for Rønne Theater Bodil Lundqvist.

- Vi ved, at der er en stor interesse for at besøge og høre historien om det gamle teater, siger Bodil Lundqvist.

Guiderne består af frivillige, hvoraf nogle har kendt teatret i mange år, mens andre er mere nye i faget.

- De fortæller om teatrets tilblivelse og udvikling, forsøger at give gæsterne et indblik i teatrets liv og krydrer det hele med anekdoter samt et kik bag kulisserne, når det er muligt, fortæller Bodil Lundqvist.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU