FILM - Torsdag har Rønne Bio danmarkspremiere på den amerikanske gyserfilm “Scary Stories to Tell in the Dark”.

Filmen handler om en gruppe unge teenagere, som i fællesskab forsøger at løse mysteriet, da en række pludselige og makabre dødsfald finder sted i deres hjemby.

Året er 1968 og forandringens vinde blæser i USA, men i den lille by Mill Valley synes alt at være, som det plejer på overfladen.

Byens mørke hemmelighed er familien Bellows forladte hus, hvor den plagede og gådefulde pige, Sarah, for mange år siden skrev uhyggelige historier om frygtelige menneskeskæbner.

På Halloween-aften bryder en flok teenagere ind i det skræmmende hus og finder Sarah Bellows bog. De opdager, at deres egne navne står i bogen og at den, som nævnes der, vil gå en grusom død i møde…

På rollelisten ses blandt andre Gil Bellows, Dean Norris, Michael Garza og Lorraine Toussaint.

Filmen er tilladt for børn over 15 år.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU