SVANEKE – Den japanske kunstner Kazuyo Imai udstiller i september sine kunstværker i teatersalens foyer på Svanekegaarden.

Udstillingen med akvarel og grafik af Kazuyo Imai er arrangeret af Svanekegaardens Kunst- og Kulturforening, som afholder fernisering 30. august kl. 15:30.

Hendes kunstværker handler altid om den natur, der omgiver hende. Imai skitserer planter og blomster, vinden og lyset, ensomhed og glæde, minder og forløsning og bruger akvarellen nærmest som en brise i det grønne. Desuden arbejder Kazuyo Imai med grafik som en metode til at give sin indre historie dybde.

Igennem de år, hun er kommet på Bornholm, har naturen påvirket hende dybt. Hun inspireres af lyden af bølger og farver i havet, ligesom hun inspireres af naturen på bjergsiden, hvor hun bor i Japan.

Udstillingen er åbne dagligt frem til 29. september.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU