Jo, vist, det grå publikum bare elsker Gilbert O´Sullivan
Der var siddepladser til alle ved den eksklusive koncert med Gilbert O'Sullivan i Ekkodalshusets have fredag aften Fotos: Bjarne Hansen

Jo, vist, det grå publikum bare elsker Gilbert O´Sullivan

AF BJARNE HANSEN / Fredag 2-8-19 - 22:45

AAKIRKEBY - Det passer ikke, at det er svært at lokke de ældre på Bornholm ud til musikarrangementer.

I al fald ikke, hvis der er et verdensnavn på plakaten, som fredag aften, hvor Ekkodalshuset havde fået den irske poplegende Gilbert O'Sullivan til at give en udendørs koncert.


Der var ikke mange under 50 år til den koncert!

Gilbert O'Sullivan er fyldt 72 år, men kan stadig samle et stort publikum. Det var også tilfældet i Ekkodalen.

- Vi har solgt 350 billetter. Det er totalt udsolgt, fortalte restauratør Christian Froberg Dahl før den eksklusive koncert i Ekkodalshusets gamle have.


72-årige Gilbert O'Sullivan viste, at han stadig kan synge, så publikum føler sig godt underholdt.

Internationale hits
Med sine utallige hits er Gilbert O'Sullivan én af de største irske musikere nogensinde.

Han oplevede international hitlistesucces i 1970'erne og 80'erne med sange som “Alone Again”, “Clair” og “Get down”, der toppede de britiske og amerikanske hitlister - og de danske.


- og selvfølgelig skulle det lige være en autograf...

Publikum elsker tydeligvis sangene og kunne synge med på alle hits, som især var lagt efter pausen. Til sidst rejste publikum sig og klappede taktfast til “Matrimony”.

Efter koncerten var der lang kø for at få autografer og billeder. Det er trods alt ikke hvert år, der kommer et verdensnavn til Bornholm!

Det var en succes, det bliver svært at overgå...





Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Lørdag 24-8-19 - 22:30 Glimrende start på Bornholmskrøniken

Glimrende start på Bornholmskrøniken

RØNNE - Bornholms Teater havde lørdag aften premiere på første del af sin Bornholmskrønike. En glimrende start.