Kim Tørnstrøm med i nyt teaterstykke
Mange kender Kim Tørnstrøm fra Bornholmsk Amatørscene, hvor han i mange år har leveret flotte præstationer. Arkivfoto

Kim Tørnstrøm med i nyt teaterstykke

AF BJARNE HANSEN / Mandag 12-8-19 - 11:10

RØNNE - Amatørskuespilleren Kim Tørnstrøm er med blandt professionelle, når Bornholms Teater viser første del af en Bornholmskrønike.

Stykket hedder Besat, og handler om befrielsen og besættelsen af Bornholm i majdagene i 1945 og skæbner i dens malstrøm.

Mange kender Kim Tørnstrøm fra Bornholmsk Amatørscene, hvor han i mange år har leveret flotte præstationer.

De professionelle skuespillere er Sarah Boberg, Sarah Juel Werner, Jesper Riefensthal og Tue Skovdahl Lunding.

Sarah Boberg spiller hovedrollen i Besat. Hun har sammen med sin datter søgt tilflugt for bombardementerne, og indenfor kort tid banker ikke bare en, men to, soldater på døren. En fra hver sin side. Tidligere fjender kommer til at stå ansigt til ansigt, og lige pludselig er spørgsmål som skyld og uskyld, ofre og gerningsmænd ikke så enkle mere.

Krigens afslutning fik som bekendt et noget anderledes forløb på Bornholm end i resten af Danmark. Selve befrielsen blev forsinket i fem dage, da den lokale tyske kommandant kun ville overgive sig til en officer fra de vestlige allierede styrker - det skete ikke, og russerne bombede tyskerne til overgivelse. Efter deres ankomst var russerne ikke til sinds bare at forlade øen igen, og Bornholm var tæt på at havne på den forkerte side af jerntæppet.

Forestillingen er skrevet af Jesper Bræstrup Karlsen og instrueret af Jens Svane Boutrup, teaterchef på Bornholms Teater.

Scenografi og kostumedesign er skabt af Lisbeth Burian og lysdesignet af Mikkel Jensen.


Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Lørdag 24-8-19 - 22:30 Glimrende start på Bornholmskrøniken

Glimrende start på Bornholmskrøniken

RØNNE - Bornholms Teater havde lørdag aften premiere på første del af sin Bornholmskrønike. En glimrende start.