Kristin Korb gæster atter Svaneke
Kristin Korb flyttede i 2012 fra Los Angeles til Danmark, men hun opretholder sin internationale karriere.

Kristin Korb gæster atter Svaneke

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 6-8-19 - 15:02

SVANEKE - Onsdag aften gæster amerikanske Kristin Korb og hendes to faste musikere atter Svanekegaarden. Dette års gæst er den svenske tenorsaxofonist Karl Martin Almquist.

De to faste medlemmer af Kristin Korb Trio er svenske Magnus Hjorth, piano, og dansk/norske Snorre Kirk, trommer.

- På Svanekegaarden glæder vi os hvert år til at få besøg af denne skønne trio, som altid skaber en magisk stemning og giver garanti for en oplevelse af format, fortæller Mie Hjort, administrator på Svanekegaarden.

Kristin Korb flyttede i 2012 fra Los Angeles til Danmark, men hun opretholder sin internationale karriere.

Magnus Hjorth er også bosiddende i København, og er en efterspurgt musiker, der spiller i talrige sammenhænge, og som akkompagnerer mange danske og udenlandske solister og vokalister.

Snorre Kirk har de seneste mange år har været en fast gæst på de internationale jazzklubber og festivaler, hvor han har gjort sig bemærket med nogle af de mest prominente artister i Skandinavien.

Karl Martin Almqvist er konservatorieuddannet i Malmø. Studerede og spillede derpå i New York. Tilbage i Stockholm spillede han i flere af de store svenske big bands, bl.a. Norrbotten Big Band. De seneste år har Karl Martin Almqvist været tilknyttet DR Big Band, hvor han er en meget væsentlig solist.


Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Lørdag 24-8-19 - 22:30 Glimrende start på Bornholmskrøniken

Glimrende start på Bornholmskrøniken

RØNNE - Bornholms Teater havde lørdag aften premiere på første del af sin Bornholmskrønike. En glimrende start.