Næsten udsolgt til kultklassiker
Foto: Gudmund Thai

Næsten udsolgt til kultklassiker

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 21-8-19 - 08:37

RØNNE - Teaterforeningen Bornholm kan allerede melde næsten udsolgt til kultklassikeren “To på tur”, som opføres på Rønne Theater 7. april.

Publikum vil gerne opleve Peter Schrøder, Kurt Ravn, Paw Henriksen og Kristine Yde i Folketeatrets morsomme og rørende komedie om en afskedstur med manér.

Kurt Ravn og Peter Schrøder spiller to ældre herrer, som nægter at give op, selvom det egentlig er for sent. De er indlagt på hospitalet med hver deres terminale sygdom. Der varer dog ikke længe, før de beslutter sig for, at de ikke bare vil ligge der og vente på døden. Så de “griber dagen” og flygter.

Med dropstativ og iklædt stribet pyjamas stiller de sig op ved den nærmeste landevej og blaffer, klar til nye – sidste eventyr.

På deres vej møder de mange forskellige mennesker spillet af Paw Henriksen og Kristine Yde, som påvirker retning og udfald af deres lille udflugt.

Da de møder en gravid kvinde, hvis kæreste har forladt hende, sætter de sig for at finde ham, men i stedet ender de med at finde en voksen datter, der griber muligheden for at lære sin far at kende.

I løbet af den korte tid deres tur varer, erfarer de, at tilfældige hændelser fører til nye hændelser, som får betydning i nuet. Sådan er livet også, vi kender endestationen for de to mænds tur, men vejen derhen er fuld af livsglæde og håb for fremtiden.


Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Søndag 15-9-19 - 21:15 Guld til Vikingløber

Guld til Vikingløber

LØB - Blandt 20.000 deltagere skilte en enkelt Vikingløber sig ud af mængden.