Ny bog giver følsomt indblik i livet i Gudhjem
Erling Haagensen. Arkivfoto

Ny bog giver følsomt indblik i livet i Gudhjem

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 19-10-21 - 07:29

GUDHJEM – Forfatter og filminstruktør Erling Haagensen, som fylder 76 år i morgen, har udgivet en ny bog om tidligere tids liv i Gudhjem.

Hans ”Fortællinger fra Gudhjem” udkommer 5. november.


Bogen fortæller et stykke spændende kulturhistorie fra perioden slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Gennem en række dramatiske øjenvidne beretninger fortælles historier, der giver et følsomt indblik i det liv og den by, der var engang – hvilket for de fleste af byens omkring 600.000 årligt besøgende turister vil være både en overraskende og en tankevækkende kontrast til det, Gudhjem er i dag.
Samtidig får man svar på følgende spørgsmål:

Ligger der en ufattelig skat fra den russiske juveler Fabergé begravet i en kiste på kirkegården i Gudhjem?

Hvem myrdede Hallegårdsbonden midt under den traditionelle og imponerende høstfest i 1895?

Hvordan bliver den franske revolution og en ulykkesdiamant på Smithsonian Institution i Washington DC blandet ind i en gudhjemfiskers natlige oplevelser i 1880?


Eliten af kunstmalere
Desuden får vi - gennem et fokus på maleren og fiskeren H.P. Haagensen – et indblik i det Gudhjem, der i perioden blev centrum for eliten af danske kunstmalere - samt et indblik i to af byens tankevækkende kontroversielle affærer.

Det drejer sig om den meningsløse nedrivning af middelalderkirken Sankt Anna Kapel - og striden om vejen over klippeknuden Bokul, der medførte dybe sår i et af Danmarks allersmukkeste naturområder.







FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Mandag 6-12-21 - 16:30
Dødsfald
DØDSFALD Torsdag 2-12-21 - 14:35
Dødsfald
DØDSFALD Fredag 3-12-21 - 17:34
Dødsfald
DØDSFALD Lørdag 4-12-21 - 08:44
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU