Shubberne som rosinen i pølseenden
Publikum kunne synge med på alle sangene, så stemningen var i top fra starten.

Shubberne som rosinen i pølseenden

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 13-8-19 - 23:27

AAKIRKEBY - Ekkodalshuset sluttede sæsonens udendørs koncerter med et brag af en koncert med Shubberne, som skabte fest og høj stemning.

Bandet Shu-bi or not Shu-bi tæller blandt andre de tre Shu-bi-dua-legender; guitarist Claus Asmussen, trommeslager Bosse Hall Christensen og keyboardmand Willy Pedersen. De to øvrige er sanger Karsten Lagermann og bassisten John Sørensen.

Bandet spillede Shu-bi-dua’s største og mest elskede hits, og publikum kunne synge med på dem alle sammen.

At der under koncerten tirsdag aften faldt lidt regn lagde ikke en dæmper på festen.


Publikum havde klædt sig på, så regnvejret ødelagde ikke den gode stemning.

Restauratør Christian Froberg Dahl er godt tilfreds med sommerens besøgstal til koncerterne med den irske poplegende Gilbert O'Sullivan, The Sandmen, Shamrock, Ann-Mette Elten, Anders Blichfeldt og Allan Olsen.

- Der har været omkring 1.700 i alt. Det er meget fint. Vi forsøger at holde det så intimt som muligt. Så bliver billetterne naturligvis lidt dyrere, men det er også mere hyggeligt, synes vi.

Vi prøver at få nogle af de store navne til Ekkodalshuset, så vi kan vise, at vi er mere end en restaurant. Vi er altså også et spillested. Heldigvis tager publikum godt imod vores tilbud, siger Christian Froberg Dahl.


Selvfølgelig skulle der lige tages et par billeder, og ænsede knapt regnen...

Shubberne var rosinen i pølseenden, men Ekkodalshuset har endnu nogle indendørs koncerter.

- Når de er overstået, så skal vi evaluere sommeren, inden vi lægger næste års program, forklarer Christian Froberg Dahl.


...men nogle var kommet i god tid, og havde sørget for at få en plads under teltloftet.


Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Lørdag 24-8-19 - 22:30 Glimrende start på Bornholmskrøniken

Glimrende start på Bornholmskrøniken

RØNNE - Bornholms Teater havde lørdag aften premiere på første del af sin Bornholmskrønike. En glimrende start.