Talstærkt publikum til gadeteater
To italienske dukkeførere påkaldte sig i den grad publikums opmærksomhed med en dukkehund, der kunne tisse, og en pigedukke, der kunne drikke mælk af sugerør. B'ørnene grinede - de voksne undrede sig...Fotos: Bjarne Hansen

Talstærkt publikum til gadeteater

AF BJARNE HANSEN / Mandag 29-7-19 - 08:46

BORNHOLM - Bornholms Gadeteaterfestival havde et stort publikum til de 21 forestillinger fra torsdag til søndag.

Arrangørerne vurderer, at der i alt har været godt 5.000 publikummer fordelt på de tre byer Hasle, Gudhjem og Rønne.

- Vi er glade for den store opbakning og interesse fra publikum, som var en blanding af lokale og turister, børn, unge og ældre. Vi har bemærket, at især mange familier med børn har været blandt publikum i år, fortæller arrangørerne.

Arrangørgruppen for Bornholms Internationale Gadeteaterfestival består af Jette Glavind Pedersen, Kirsten Mortensen, Sanne Prag og Lene Koefoed fra Teaterforeningen Bornholm.


Hasle Havn var et velvalgt hjemsted for flere af forestillingerne.

Flest forestillinger i Hasle
Som noget nyt var Hasle byen, hvor de fleste forestillinger blev afviklet.

- Vi var meget spændte på, om publikum ville tage til Hasle. Og det gjorde de heldigvis.
Endda rigtig mange kom og overværede forestillingerne. Hasle by og især havnen egner sig rigtig godt til gadeteaterforestillinger. Byen har været meget imødekommende overfor os og publikum. Og vi har været heldige med vejret, så vi kan ikke være andet end tilfredse, lyder det fra arrangørerne.

Programmet bestod af teater fra ind - og udland. Syv teatergrupper fra Spanien, Litauen, Belgien, Canada, Italien og Danmark bød på gadekunst af høj kvalitet.

Alle forestillinger har haft gratis entré takket være støtte fra fonde, sponsorer og frivillige.


Tvillingerne her kravlede ind i de store balloner, og førte sig ellers frem med humor og akrobatik.



Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Lørdag 24-8-19 - 22:30 Glimrende start på Bornholmskrøniken

Glimrende start på Bornholmskrøniken

RØNNE - Bornholms Teater havde lørdag aften premiere på første del af sin Bornholmskrønike. En glimrende start.