Teatercaféen har fået hyggehjørne
Teatercaféen har fået ny indretning, som skal få teatrets publikum til at dyrke samværdet før og efter forestillingerne på det gamle teater. Fotos: Kim Caspersen / Bornholms Teater

Teatercaféen har fået hyggehjørne

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 31-8-19 - 20:02

RØNNE - Rønne Theater har fået et hyggehjørne i Teatercaféen.

Det er Rønne Theater og Bornholms Teater, som har sat fælles kræfter ind i at fremhæve teatrets udfoldelsesmuligheder ved at tænke i nye rammer i de kendte rammer.

- Som teatrets forestillinger bidrager med oplevelser, stemninger og stof til eftertanke, vil også husets rammer og indretning kunne bidrage med at give en oplevelse, sætte en stemning eller skabe rum til eftertanke. Det er netop udgangspunktet for det igangværende projekt, med gradvis ændring af indretningen på teatret, som har taget sin begyndelse med Teatercaféen, fortæller Bodil Lundqvist, formand Rønne Theater.

Rart sted at opholde sig
- Teatercaféen skal både være indbydende og et rart sted at opholde sig, ligesom det skal opfylde nogle praktiske funktioner. Indretningen har en vigtig rolle i denne sammenhæng.

Ligeledes skal Teatercaféen give rum til samtale før og efter forestillingen og en mulighed for at teatret på sigt kan byde ind med oplevelser og stemninger udenfor det gængse scenerum. Det er tanken bag de nye tiltag for caféen, forklarer Bodil Lundqvist.


Hyggehjørnet er med til at skabe rummets specielle stemning.

Æstetisk indretning
Bornholms Teaters scenograf på den aktuelle forestilling ”Besat”, Lisbeth Burian, blev derfor anmodet af Rønne Theaters og Bornholms Teaters bestyrelser om at lave et oplæg til ændringer for caféen og billetsalget. Ønsket var både, at der kunne skabes en helhed for rummet i indretning, funktion og æstetik, samt at der med ændringerne blev skabt en ny atmosfære.

- Med ny kulør på den eksisterende bar, og opbygning af et nyt billetsalg i samme farve som baren, er der skabt en rød tråd mellem rummets funktioner. Den blå farve går også igen på hynderne i det nye hyggehjørne, hvor de gamle slagbænke fra teatrets regi får fornyet liv med bløde hynder og puder. Hygge-hjørnet har små sofaborde til kaffekoppen eller vinglasset, og der er planter i potteskjulere og udsmykning til at understrege den rare stemning.


Billetskranken er blevet flyttet hen ved siden af baren.

Samtalerum
Cafébordene har også fået nye bordplader i træ, som matcher trælisterne på den nye billetskranke, og træets toner giver varme til rummet.

- Der er i den nye indretning bestemt lagt op til samtale og samvær både før og efter en forestilling. Og en ny oplevelse, for alle som kender Rønne Theater og Teatercaféen, betoner Bodil Lundqvist.

Resultatet af samarbejdet er blevet finansieret med opmærksom støtte fra Teaterforeningen Bornholm, Bornholms Teater og Rønne Theaters Venneforening. Teaterets kostumier Mia Blom har syet hynder og puder til bænkene i hjørnet.

- Ændringerne er et samarbejde i et fælles ønske om at vores teater vedligeholdes og bevares ud fra kendskabet til bygningers særlige historie og den tid, som vi er en del af, siger Bodil Lundqvist.

Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Mandag 23-9-19 - 10:31 Alle Spies-rejsende kommer hjem

Alle Spies-rejsende kommer hjem

MALLORCA - De 200 bornholmere, som er berørt af konkursen i Thomas Cook, behøver ikke frygte, at de ikke kan komme hjem.