Bornholms tagsten skabte stor eksport
De røde tage i Gudhjem. Arkivfoto

Bornholms tagsten skabte stor eksport

AF BJARNE HANSEN / Søndag 31-5-20 - 09:25

BOLIG - Bornholm har en lang tradition for at anvende tegl til byggeri. Allerede i middelalderen blev der produceret mur- og tagsten på øen.


Et godt eksempel på de allertidligste teglstensbyggerier er Nordeuropas største borgruin Hammershus, hvis ældste dele er opført omkring år 1200.

Det er de store forekomster af ler i undergrunden, der igennem tiderne har haft stor betydning for beskæftigelsen og udviklingen på Bornholm.

Der findes mange forskellige typer af ler – alt lige fra almindelig blå- og rødler, der bruges til bl.a. teglstens- og keramikproduktion, til kaolin, der er en meget finkornet lertype, som bruges til bl.a. produktionen af porcelæn.


Teglsten til København
Indtil midten af 1700-tallet foregik produktionen på mindre gårdteglværker rundt om på øen.

I 1741 blev det første egentlige teglværk, der anvendte lokale kul til brændingen, opført nord for Rønne. I årene derefter blev der etableret flere teglværker i blandt andet Rønne, Hasle, Allinge og Østerlars.

De fleste teglsten blev brugt til lokale byggerier, men der blev også afskibet sten til f.eks. København, hvor der var rig mulighed for at afsætte mur- og tagsten til genopbygningen af hovedstaden efter den voldsomme brand i 1795, som ødelagde mere end 900 bygninger og gjorde 100.000 indbyggere hjemløse.

Fik kronede dage
Branden i København førte til et kongeligt påbud om, at alle nye bygninger i købstæderne skulle have murede gavle og tegltagsten på taget.

På Bornholm gik det meget langsomt med at få udskiftet de brandfarlige stråtage, først da der i 1832 blev givet endnu et kongeligt påbud om, at alle også allerede eksisterende trægavle og stråtage skulle udskiftes inden for en periode på 10 år, kom der for alvor gang i arbejdet. Efterspørgslen på teglsten steg dramatisk, hvilket gav kronede dage på de bornholmske teglværker.


Et sandt eksporteventyr
I 1853 blev Sorthat Teglværk opført ved Nyker mellem Hasle og Rønne. Det var et af Danmarks største teglværker.

Produktionen på værket var lige så stor som de øvrige bornholmske teglværker tilsammen. Sorthat Teglværk var pioner inden for den voksende teglværksindustri. Det var således det første danske teglværk, hvor maskineriet blev drevet ved dampkraft.

I 1889 blev Hasle Klinker- & Charmottestensfabrik etableret, og dermed begyndte et sandt eksporteventyr, for Hasle-klinken blev hurtigt en efterspurgt vare – ikke kun i Danmark, men i flere lande omkring Østersøen.

I begyndelsen af 1900-tallet beskæftigede fabrikken mellem 80 og 130 mand. Det var dog intet imod Rabækkeværket ved Rønne, hvor der i årene efter anden verdenskrig var beskæftiget mellem 600 og 900 mand.


I dag er der ingen produktion af teglsten på Bornholm. De to sidste teglværker, Botegl ved Rønne og Allinge Teglværk, blev nedlagt i 1970’erne. Hasle Klinker- & Charmottestensfabrik lukkede i 1997. Men trods det har bornholmerne bevaret deres begejstring for det traditionelle røde tegltag.

Specielt i Rønne, Svaneke, Gudhjem og Nexø finder man de bedst bevarede bymiljøer med smukke, gamle huse, der ligger tæt gavl mod gavl.

På mange af de historiske og fredede ejendomme er der et krav om, at der skal oplægges røde vingetagsten i forbindelse med tagrenoveringer – og dem er der god gang i, hvilket man tydeligt fornemmer, når man bevæger sig rundt i de smalle gader.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU