HUS & HAVE – Nogle haveplanter får det svært, når frosten bider. Det gælder for eksempel mange krukkeplanter.


Hvor megen frost, planterne kan tåle, afhænger blandt andet af, om planten har nået at danne et godt rodnet, og om potten er så stor, at plantens samlede rodnet ikke fryser til, når det fryser i længere perioder.

Der er flere udgaver af ofte meget dekorative former for vinterbeskyttelse til krukkeplanterne. Det kan for eksempel være en beskyttende kappe beståede af et isoleringsmateriale omkring krukken. Eksempelvis strå- eller kokosmåtter yderst giver en smuk og naturlig afslutning på isoleringen af krukken.

Husk i øvrigt at stedsegrønne planter fordamper vand også om vinteren, og de kan derfor vandes på frostfri dage. Planten skal kun have så meget vand, at rodklumpen ikke tørrer helt ud. Der skal være hul i bunden af krukken, så overskydende vand kan løbe ud.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU