I anledning af Richardt Sølvertorps 70 års fødselsdag, er han blevet tildelt organisationen Soldat for Danmarks anerkendelsespris.


Richardt Sølvertorp har arbejdet hele sit voksenliv i Forsvaret, heraf 40 år på Almegårds Kaserne, og er i dag pensioneret kaptajn.
Anerkendelsesprisen tildeles en nuværende eller tidligere tjenestegørende soldat, som har ydet en mangeårig helt ekstraordinær indsats for Almegårds kaserne, Bornholm og Danmark.

Richardt Sølvertorp har været udsendt flere gange for Danmark, herunder halvandet år på Cypern, Balkan, Irak og Afghanistan.


Richardt Sølvertorp var med til at etablere organisationen Soldat for Danmark i 2015, og har siden været formand, og været med til at arrangere flere Soldat- og Veteranfestivaller på Bornholm.

Richardt Sølvertorp var en afgørende faktor for, at Bornholm fik etableret Bornholms Veteranforum, som har til formål at koordinere og understøtte en indsats på Bornholm til gavn for veteraner og deres pårørende, som et supplement til den nationale veteranpolitik - samt at være et talerør for de organisationer på Bornholm, der beskæftiger sig med veteraner.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU