28 bilister taget i fartkontroller
Illustrationsfoto

28 bilister taget i fartkontroller

AF BJARNE HANSEN / Mandag 22-7-19 - 09:34

BORNHOLM - Bornholms Politi har fredag, lørdag og søndag haft fartkontroller flere steder på øen. I alt 28 bilister kørte for stærkt.

Målebilen var fredag ude i fire timer på Nexøvej ved Aakirkeby, hvor der blev noteret 10 bilister, som kørte for stærkt. Den med tungest speederfod kørte 118 km/t uden for bymæssig bebyggelse, og to bilister måtte have et klip i kørekortet.

Lørdag var målebilen efter borgerhenvendelser igen i Nexø på Sdr. Landevej i 2½ time, hvor der igen var alt for mange, som havde svært ved at overholde hastighedsgrænsen på 50 km/t.

Den højeste hastighed var 78 km/t og seks af bilisterne fik klip i kørekortet. På Strandmarksvejen udenfor Nexø blev der målt i 2½ time, hvilket resulterede i to sager, hvor den højeste hastighed var 96 km/t.

Søndag holdt målebilen på Vestermarievej i Vestermarie efter borgerhenvendelser i tre timer.

Fire bilister kunne ikke overholde hastighedsgrænsen, og den hurtigste kørte 72 km/t, hvilket tillige udløste et klip.

På Segenvej i Almindingen, hvor hastighedsbegrænsningen er 70 km/t, blev der efter borgerhenvendelser målt i tre timer. Seks bilister kørte for stærkt, og den hurtigste kørte 94 km/t, hvilket også udløste et klip i kørekortet.


Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Søndag 18-8-19 - 16:48 Solon fortsat Bornholms bedste travhest

Solon fortsat Bornholms bedste travhest

TRAV - På Bornholms Brand Park kørte kusken Kenneth Nielsen for andet år i træk hesten Solon til sejr i Rønne Revisions Bornholmsmesterskab 2019.