Budgetforlig skal styrke kommunens likviditet
Arkivfoto

Budgetforlig skal styrke kommunens likviditet

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 5-9-23 - 20:59

BORNHOLM - Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Bornholmerlisten og Kristendemokraterne har indgået et budgetforlig for 2024.


Større likviditet
Forligspartnerne fremhæver, at der er lagt vægt på at skabe et driftsbudget i balance og sikre en større likviditet i kassen. De 27 millioner kroner, som er tilfaldet kommunen som ekstra ejendomsskatter, anvendes derfor til at styrke kommunens pressede likviditet. Dertil kommer, at der er en usikkerhed om beløbet, og at det vil blive efterreguleret i 2027.


Et skoledistrikt
Blandt de større ting er, at skolerne i Rønne sammenlægges som ét distrikt, hvorved der vil kunne spares 4,6 mio. kr. ved fuld infasning. Og så udvides kapaciteten på dagtilbudsområdet ved at sikre 70 nye pladser i Rønne.

Forligskredsen ønsker en styrkelse af erhvervsklassen, som med dette forlig vil være et tilbud allerede fra 8. klasse.


Aflastningstilbud
Det har været vigtigt for forligskredsen, at børn i udsatte positioner stadigvæk har mulighed for et aflastningstilbud i Børne- og Familiehuset, og så ønskes der et forsat fokus på at udvikle familieplejeområdet, samt sikre de bornholmske familier adgang til parrådgivning.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU