Huspriserne stiger ganske flot på Bornholm
- Stigningen i huspriserne på Bornholm fra 2016 og frem til i dag må betragtes som flot, siger Martin W. Kok-Hansen, medindehaver af DanBolig Bornholm. Arkivfoto

Huspriserne stiger ganske flot på Bornholm

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 17-7-19 - 09:34

BORNHOLM - De seneste år har boligmarkedet haft fart på, og det gælder også på Bornholm, hvor huspriserne er steget ganske flot, vurderer DanBolig Bornholm, som er størst på markedet.

I år er et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter på Bornholm blevet solgt for 1.003.000 kroner ifølge nye tal fra Boligsiden. For tre år siden kostede samme hus 858.000 kroner. Det betyder, at en gennemsnitlig boligejer har scoret en gevinst på 17 procent eller 145.000 kroner på tre år.

- Stigningen i huspriserne på Bornholm fra 2016 og frem til i dag må betragtes som flot, når man tager den lave inflation i betragtning, og den økonomiske gevinst er i langt de fleste tilfælde skattefri, hvis boligejerne selv har boet i boligen, siger Martin W. Kok-Hansen, der er medindehaver af DanBolig Bornholm.

Ifølge ham kan boligejerne på Bornholm alt i alt se tilbage på en lang periode med flotte prisstigninger.

- Der er mange købere i markedet, og husene er blevet solgt til stadigt højere priser. De seneste år har været gode for husejerne, og vi forventer, at 2019 bliver endnu et år i rækken, siger Martin W. Kok-Hansen.

Priserne fortsætter opad
Boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann forventer også, at huspriserne vil fortsætte op i 2019.

Boligejerne har dermed udsigt til endnu en stigning i friværdien som følge af den historisk lave rente, der gør det nemmere at blive kreditgodkendt og billigere at låne penge.

Det vil ifølge Lise Nytoft Bergmann presse priserne op, og den forventning er boligøkonomen ikke alene med. De Økonomiske Råd har netop offentliggjort en ny boligprisprognose, og den peger også i retning af stigende huspriser for landet som helhed.

De seneste års flotte stigninger i huspriserne ses også på landsplan. Her er et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter blevet solgt for 1.954.000 kroner i 2019, mens det kostede 1.779.000 kroner i 2016. Det svarer til en stigning på 9,8 procent.


Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Søndag 18-8-19 - 16:48 Solon fortsat Bornholms bedste travhest

Solon fortsat Bornholms bedste travhest

TRAV - På Bornholms Brand Park kørte kusken Kenneth Nielsen for andet år i træk hesten Solon til sejr i Rønne Revisions Bornholmsmesterskab 2019.