AAKIRKEBY – Otte trafikanter blev mandag taget for at køre for stærkt ved to af Bornholms Politis hastighedskontroller.
På Nexøvej i Aakirkeby blev tre trafikanter målt til at køre hurtigere end de tilladte 70 km/t. Den højeste hastighed blev målt til 88 km/t.
Politiet kontrollerede også hastigheden på Poulskervej ved Poulsker Kirke.
Her blev fem bilister taget for at køre for stærkt. Den hurtigste blev målt til 104 km/t på strækningen, hvor den højst tilladte hastighed er 80 km/t.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.