FERIE - Denne sommer er der masser af teltovernatninger på danske campingpladser og ligeså i danske skove, hvor teltopslagning er blevet lovliggjort mange steder.


I den forbindelse er det vigtig viden, at dit telt skal typisk være låst, hvis indboforsikringen skal dække et eventuelt tyveri fra teltet, og at der samtidig skal være synlige tegn på, at teltet er brudt op. Er tyven kommet ind i teltet ved at kravle under teltdugen, kan du normalt ikke få erstatning for de stjålne ting.

Men uanset lås eller ej, så vær også opmærksom på, at indboforsikringen aldrig vil dække tyveri af penge eller smykker fra et telt, uanset om det har været låst eller ej. Så begræns mængden af kontanter, og brug i stedet dankort/MobilePay.

Endelig er der en begrænsning i dækningen af såkaldte tyvetækkelige ting, som spiritus, mobiltelefon, Ipad m.m.


Forsikringsoplysningen har følgende gode råd:

• Tag kun det meste nødvendige med
• Lad nye og dyre ting blive hjemme
• Tag dine værdier med dig, når du forlader dit telt
• Opbevar dine værdier tæt på kroppen, f.eks. i en inderlomme
• Undgå at have mange kontanter på dig
• Lav en aftale med dine naboer om at holde øje med hinandens telte
• Sæt lås på dit telt
• Sørg for, at både dine ting, dit ansvar og du selv er forsikret (Indbo- og ulykkesforsikring

Kilde: Forsikringsoplysningen (forsikringsguiden.dk)





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU