Turisme har været kendt i flere tusinde år
Hotel Stammershalle i gamle dage. Arkivfoto: Bornholms Museum

Turisme har været kendt i flere tusinde år

AF JØRN KEHLET OG BJARNE HANSEN / Torsdag 13-2-20 - 10:12

RØNNE – Turisme fylder meget på Bornholm, men I må endelig ikke tro, at pakkerejser og bedre transportmuligheder er et nyt begreb.


Der fandtes faktisk turisme allerede i den romerske oldtid, da velstillede romere tog på færdigpakkede ture til Grækenland eller Ægypten!

Turisme - det at kunne komme lidt længere væk end blot til nabolaget for at få oplevelser - blev dog først en mulighed for de større masser langt senere.

I 1700-tallet blev mange velstillede borgere fra Nordeuropa sendt til Middelhavslandene på dannelsesrejser, og fra omkring midten af 1800-tallet begyndte man i England at arrangere organiserede grupperejser. Jernbanen var dukket op, og efterhånden blev det muligt at toure rundt i hele Europa med tog.


Danske turister, som rejser udenlands i større tal, kender vi først fra dette århundrede, og en egentlig ferielov fik vi først i 1930’erne.

Tyskere kom til Bornholm
På Bornholm voksede turismen frem i slutningen af 1800-tallet. Tyske turister kom til Bornholm efter frisk luft, klipper og helbredende vand/kilder.

Pensionater hos private blev afløst af store hoteller i international stil. Komforten blev forbedret, men samtidig voksede modstanden mod turismen.

Diskussionen om turismens for- og bagdele er stadig højaktuel.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU