Umuligt at undgå bakterier i maden
Illustrationsfoto: Colourbox

Umuligt at undgå bakterier i maden

Torsdag 4-8-22 - 06:56

SUNDHED & VELVÆRE - Vi ved det godt: Resterne af den varme mad skal køles ned hurtigst muligt, når maden kommer af bordet.


Bakterierne formerer sig nemlig på livet løs når de har det passende varmt, og vi ved efterhånden alle, at kød, mælk, pålæg og lignende skal opbevares i køleskabet ved plus fem grader.

Vi kan ikke undgå bakterierne. De er overalt - også i fødevarerne - men deres antal kan holdes nede, og ved en køleskabstemperatur på fem plusgrader standser de fleste bakteriers vækst.

Selv ved minus 18 grader i dybfryseren, overlever bakterier. Nogle dør, og de der overlever vokser ikke.


Mange fødevarer opholder sig for alvor i farezonen, når temperaturen er 5-65°C. Hvis fødevarer opbevares i en længere periode inden for dette temperaturområde, er der mulighed for, at mikroorganismer opformeres.

Det gælder derfor om enten at varmebehandle maden i en sådan grad, at mikroorganismerne dræbes, eller at opbevare maden under køl for at nedsætte vækst-hastigheden så meget, at der ikke opformeres mikroorganismer i mængder, der ødelægger fødevaren eller gør os syge.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU