Vintertid er sæson for skimmelsvamp
Arkivfoto: Colourbox

Vintertid er sæson for skimmelsvamp

AF BJARNE HANSEN / Fredag 31-12-21 - 08:57

BORNHOLM – Ejerne af ældre boliger på Bornholm skal være særligt opmærksomme på, at der er risiko for fugt og skimmelskader.


Svært at holde på varmen
Hvis man bor i et ældre hus, der i forvejen kan have svært ved at holde på varmen, får mange på grund af kulden ikke luftet tilstrækkeligt ud.

Luftfugtigheden stiger for meget, når man ikke får luftet ud. Det er en af de ting, der kan føre til dårligt indeklima, og særligt i ældre huse med høj luftfugtighed er der forøget risiko for angreb af skimmelsvamp på grund af de ofte mange kuldebroer.


Luk ikke ned for varmen
En anden risiko ved dårligt opvarmede huse er, at når man prøver at spare på varmen ved at lukke enkelte rum af.

Fugtig opvarmet luft vil trænge ind i de nedkølede rum og kondensere. På grund af den lavere temperatur i rummet kan luften ikke bære så meget fugt, og derfor sker der en opfugtning af omgivende overflader og inventar i rummet med risiko for efterfølgende skimmelangreb.

I stedet bør man have radiatorer tændt på en passende temperatur i alle rum, og på kolde dage måske tage en ekstra bluse på.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU