Aggressiv mand fik bøde på 3.000 kr.
Arkivfoto

Aggressiv mand fik bøde på 3.000 kr.

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 10-11-20 - 14:26

NEXØ - Retten på Bornholm har i dag idømt en 46-årig mand fra Nexø en bøde på 3.000 kroner, fordi han 4. oktober gik amok ved det opstillede Covid-19 Testcenter på Ullasvej i Rønne.


Balladen startede omkring kl. 09:30 på parkeringspladsen ved testcentret. Her optrådte den 46-årige ifølge politiet aggressivt, truende og frembrusende.

I flere omgange overfusede manden en kvindelig ansat, og fortalte hende, hun skulle “holde sin kæft og passe sit arbejde”, som der står i bødeforlægget, og den 46-årige insinuerede, at kvinden ikke var god til at passe sit arbejde.

Den tiltalte mødte ikke frem til retsmødet, så dommeren fulgte anklagemyndighedens påstand.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce