![]()
Mere personale øger forældrebetalingAF BJARNE HANSEN / Tirsdag 24-11-20 - 16:45RØNNE - Forældrene til børn i vuggestue og børnehave kommer til at betale mere som en direkte konsekvens af mere personale i institutionerne, viser et notat fra Bornholms Regionskommune. I finanslovsaftalen for 2020 blev der afsat midler i de kommende år, så kommunerne løbende kan øge normeringerne frem mod ikrafttrædelsen af kravet om lovbundne minimumsnormeringer i 2025. Der er fra staten afsat 1,6 milliard kroner på landsplan, hvoraf det forventes at Bornholms Regionskommune vil modtage 8,0 mio. kr. Kommunen har til dagtilbudsområdet i årene frem mod 2025 afsat flere penge på sit budget. Der er afsat 3,5 mio. kr. i både 2021 og 2022, samt 4 mio. kr. i 2023 og 5 mio. kr. i 2024. Forældrebetaling Kommunen giver et tilskud til forældrene på 75 procent, og forældrene betaler derfor de resterende 25 procent af udgifterne til driften af dagtilbuddene. De øgede normeringer vil derfor betyde, at en vuggestueplads kommer til at koste 32.976 kr. årligt, mens en plads i børnehave vil koste 21.012 kr. årligt Mere end lønfremskrivning Taksten for vuggestuen i 2021 bliver dermed 3,5 procent højere end i 2020, mens taksten for børnehaven stiger med 4,5 procent, hvilket er tre gange så meget som pris- og lønfremskrivningen, som er 1,49 procent. Kommunen fremhæver, at på trods af den øgede normering til de kommunale børnehuse i 2021 og de tilhørende stigninger i institutionstaksterne, “så ligger Bornholm stadig i lavt i forhold til de øvrige kommuner”, fremgår det af notatet. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Jens Møller Gudhjem A/S søger bygningsmaler med grønne fingreElse og Christian Niebe-Holm’s Fond - Ansøgning skal være fonden i hænde senest fredag den 23. maj 2025 kl. 12.00.Effektiv smertebehandling hos Bjarnes laserterapi i NexøKoncerter i Bodils have (Cafe lille Per)MURER søges hos Klausens Murer og Tømrerforretning ApSNybagte Pandekager hos Gågadens Pandekagehus i RønneDet sker i Cirkusbygningen og Sandvig BogbyNye vinduer ?Gør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |