Det startede som et stille glas
Det startede som en skål på chefens kontor sidste arbejdsdag før jul, men siden da, er der både kommet mad på bordet og mere i glassene. Foto: Ingimage.com

Det startede som et stille glas

AF JØRN KEHLET / Onsdag 23-11-22 - 08:36

JUL - Firmajulefrokoster har henover de sidste årtier udviklet sig fra et stille glas til den store fest.


Når vi i øvrigt ser bort fra den helt specielle situation i 2020, så er julefrokost på arbejdspladsen faktisk lidt en underlig størrelse. Som regel har det intet med frokost at gøre; i reglen er det en aftenfest, som i øvrigt heller ikke har meget med julen at gøre, da den ofte holdes lang tid før jul.

Julefrokosten har skiftet ham nogle gange. Det, vi i dag har etableret som en fast tradition, begyndte som noget helt andet. Til at begynde med var der slet ikke nogen frokost. Det var på den sidste arbejdsdag inden jul en tradition, at chefen bød på et stykke kage og et lille glas – og det var ikke snaps og der var kun et til hver – og man ønskede hinanden glædelig jul.


De første af den slags arrangementer begyndte at opstå i 1940’erne, og det tog en del år, før de bed sig fast til egentlige fester. Langt oppe i 60’erne var det danske samfund stadig hierarkisk opdelt på arbejdspladserne, hvor chefen oftest var en mand og ’De’ den gængse tiltaleform – alene tanken om, at chefen skulle spise sammen med medarbejderne, var utænkelig mange steder.

Men i takt med udviklingen af en mere flad struktur på arbejdspladserne steg også graden af samvær. I løbet af 60’erne og 70’erne kom der således både mad på bordet og også mere i glassene.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce