![]()
Julelys i alle afskygningerAF JØRN KEHLET / Torsdag 24-11-22 - 06:20JULEN - Vi rutter lidt med elektriciteten i december, for vi lyser op ude og inde. Med elektriske lyskæder, med store oplyste julemænd, med julelamper mm. Det elektriske lys lyser om kap med stearinlysene. Jo, jul og lys hører uløseligt sammen. Jesus kaldte sig for ”verdens lys”. I Norden har vokslys altid fulgt julen, og i gamle dage havde man to større julelys på julebordet. De måtte ikke slukkes, for de brændte i hjemmet for Jesus. Det er bare så hyggeligt med lys i alle afskygninger her midt i en mørk tid, og der er masser af muligheder for spændende belysning. Lys i adventskransen, kalenderlys, juledekorationer. Og så naturligvis de mange forskellige slags elektriske lyskæder til både indendørs- og udendørs brug. Fyrfadslys i haven De levende lys kan nu sagtens tage konkurrencen op med det elektriske lys i det fri. Ved husets hoveddør, på terrassen, i haven… Det er utroligt hyggeligt at lyse op med for eksempel fyrfadslys, der koster så lidt og skaber så megen glæde. Fyrfadslys kan for eksempel anbringes i udhulede selleriknolde eller stilles i syltetøjsglas. Eller fyrfadslysene kan anbringes i fordybninger i sneen, hvis vi er så heldige at få et drys af det hvide ”julepulver” i december. Hæng glas med fyrfadslys op i træerne, stil dem rundt omkring på græsplænen… Det bidrager alt sammen til en ekstra hyggelig julestemning. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Kræftens Bekæmpelse Bornholm -Modermærkekræft og immunterapi Sandvig Bogby arrangererSvaneke Kunst- og Kulturforening: forfattermøde lørdag d. 30. sept. kl. 13.30 i FREM (Svaneke bio)Børnenes Filmklub Rønne Tømrer / Maler søgesKontormedarbejderFå det bedre hurtigere - med laserterapiTejn VærftMurer og tømrer søgesFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |