Julen er traditionernes tidAF JØRN KEHLET / Lørdag 12-12-20 - 10:23JULEN - Ingen kan vel forestille sig en december uden julelys, julebag, julepynt, julemusik, julekalender, jule…! Julen med alle dens traditioner har nemlig plantet sine rødder urokkeligt fast i danskernes bevidsthed, og det synes umuligt at rokke ved vores gode gamle jul, og hvorfor skulle man også det. Ikke mindst børnene får masser af julelys i øjnene ved tanken om den forestående fest. Og forventningens glæde er som bekendt ofte den største. Den starter så småt med forretningernes tiltagende juleudsmykninger i løbet af november, tiltager i styrke med tv-julekalenderne i starten af december og når naturligvis sit klimaks juleaften med ikke mindst julegaverne. Men denne ”gamle” danske jul er såmænd ikke så gammel endda. Gaveræset Midt i alt gaveræset kan I måske minde børnene om, at julegaver under træet først blev almindeligt udbredt i løbet af 1800-tallet. Helt konkret ved vi, at julegaver var almindelig kendt og udbredt i 1847, da Peter Faber skrev ”Højt fra træets grønne top”, der jo indeholder en lang opremsning af, hvem der fik hvilke julegaver. Kær tradition Adventskransen, en anden kær tradition, fik først sin stor udbredelse i løbet af Besættelsen 1940-1945 og på samme tidspunkt blev kalenderlyset udbredt. Det samme blev Lucia-optogene, der er en tradition hentet i Sverige. Det var endnu en ”lysskik” i en mørk tid. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Gratis Vinsmagning hos Øens VinPerle på BalkaKøb en anpart i Bornholmerhesten 2025LEDIGE TIDER fra februar Effektiv smertebehandling hos Bjarnes laserterapi i NexøKontor- og regnskabsassistent søgesHold din næste store begivenhed i hjertet af ÅrsdaleRYGESTOP MED HYPNOSEDer sker noget i Cirkusbygningen!Ledige Lagerrum i AakirkebyGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |