![]()
Kvinde dømt for vold, bedrageri og hærværkAF BJARNE HANSEN / Tirsdag 15-12-20 - 14:17BORNHOLM - En 44-årig kvinde uden fast bopæl er ved Retten på Bornholm blevet idømt seks måneders fængsel for databedrageri, vold mod tjenestemænd og omfattende hærværk. Ud over de seks måneders fængsel, så besluttede retten også, at kvinden skal udvises af Danmark med indrejseforbud i seks år. I maj 2018 optog kvinden et lån på 12.000 kroner i en mands navn ved at benytte hans navn og Nem-Id. Pengene blev overført til mandens konto, hvorfra kvinden flytte dem til sin egen konto. Vold mod betjente Den 23. oktober i tidsrummet mellem kl. 21:20 og 22:20 i Hammerhavn overfaldt kvinden en mandlig og en kvindelige betjent ved at bide manden i armen og rive kvinden i håret. Hun begik desuden hærværk på patruljevognen, idet hun knækkede en vinduesvisker af. Nær kørt galt I patruljevognen på vej mod Rønne var bilen nær kørt galt. Kvinden sparkede fra sin plads på bagsædet den mandlige betjent på armen, så han kortvarigt mistede herredømmet over køretøjet og kørte over i modsatte kørebane. Desuden sparkede hun flere gange den kvindelige betjent, som befandt sig på passagersædet, på armen. Omfattende hærværk Den 2. april sidste år, kl. 16:10 i Slagelse, begik kvinden hærværk på 11 parkerede personbiler ved at ridse dem med en ukendt genstand, hvorved der skete skader for i alt 31.700 kr. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Effektiv smertebehandling hos Bjarnes laserterapi i NexøKoncerter i Bodils have (Cafe lille Per)MURER søges hos Klausens Murer og Tømrerforretning ApSNybagte Pandekager hos Gågadens Pandekagehus i RønneLEJLIGHED/HUS AAKIRKEBY, UDLEJSDet sker i Cirkusbygningen og Sandvig BogbyNye vinduer ?Gør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |