Tomgang er ulovligt - også i vinterhalvåretDet er rigtig skidt for miljøet at have din bil stående i tomgang AF JØRN KEHLET / Søndag 17-11-24 - 14:57MOTOR - Det er en god ide at varme bilen op, før du kører i den – men tomgang er absolut ikke løsningen. Fristende Sådan en frostkold morgen er det fristende at tænde for bilen og lade den stå og tø op, mens du får en ekstra kop kaffe. Eller i hvert fald tænde den, mens du skraber isen af ruden. Men: Den går ikke. Det er rigtig skidt for miljøet at have din bil stående i tomgang, ikke mindst nærmiljøet. Ringe forbrænding Når du starter en kold motor, så er forbrændingen væsentligt ringere, end den er ved en driftsvarm motor. Det betyder, at en bil i tomgang forurener mest muligt – lige der, hvor du bor. Derfor er der også en bødestraf på op mod 1.000 kroner, hvis man lader bilen stå i tomgang længere end de 1-3 minutter, som de fleste kommuner tillader. Mange vælger at lade bilen varme op under påskud af, at det er godt for bilens motor. Det er det også – en kold motor forbrænder brændstoffet dårligere, og det slider mere på alle dele og giver en ringere brændstoføkonomi. Men der skal altså meget mere end en omgang tomgang til. Bygget til lavt forbrug En motor i en moderne bil er bygget, så den forbruger mindst muligt ved tomgang, og derfor bliver bil og motor kun marginalt varmere ved tomgang. Driftsvarme er en helt anden snak. Skal bilen være varm, så skal der en motorvarmer til. De fås både elektriske og som fyr, og de giver en helt anden komfort og miljøvenlig opvarmning af bilen. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Else og Christian Niebe-Holm’s Fond - ansøgningsfrist 21. januar 2025 - på mail: petvang52@gmail.comJens Møller Gudhjem A/S søger murereKøb en anpart i Bornholmerhesten 2025LEDIGE TIDER fra februar Effektiv smertebehandling hos Bjarnes laserterapi i NexøKontor- og regnskabsassistent søgesHold din næste store begivenhed i hjertet af ÅrsdaleDer sker noget i Cirkusbygningen!Ledige Lagerrum i AakirkebyGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |