20-årig mand tiltalt for at bære kniv
Illustrationsfoto

20-årig mand tiltalt for at bære kniv

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 30-1-21 - 10:03

POULSKER - En 20-årig mand fra Poulsker er blevet tiltalt med påstand om fængselsstraf for at bære en springkniv.


Tidligere straffet
Det fremgår af anklageskriftet forud for retsmødet i den kommende uge, at den 20-årige flere gange er straffet for trusler om vold, vold og grov vold.

Den aktuelle sag skyldes, at den 20-årige 12. december omkring kl. 02:15 på gaden ved P. A. Holms Plads ud for Torvegade 5 i Rønne uden anerkendelsesværdigt formål og uden politiets tilladelse under skærpende omstændigheder var i besiddelse af en kniv med knivblad på 9 centimeter, som fremstod som et knojern.


Blandt flere unge
Den 20-årige blev afsløret, da en politipatrulje fik kontakt med nogle unge mennesker på P.A. Holms Plads.

Den 20-årig smed noget fra sig, der viste sig at være en springkniv med indbygget knojern.

Han blev på stedet sigtet for overtrædelse af våbenloven, og det har nu - efter vurdering hos Anklagemyndigheden - ført til at der er rejst tiltale med krav om frihedsstraf.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce