Politiet om snevejret: Kør ikke ud i aften og nat
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet om snevejret: Kør ikke ud i aften og nat

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 10-2-21 - 18:08

BORNHOLM - Bornholms Politi fraråder al unødig udkørsel i aften og i nat, fordi der er faldet mere sne, og det fyger.


Vejene fyger til
Vintertjenesten stoppede rydningen kl. 18:00, og politiet forventer, at vejene fyger til.

“Så vi fraråder al unødvendig udkørsel efter kl. 20. Især de nord-sydgående veje lukker hurtigt”, lyder det fra politiet.

Hvis man absolut skal ud at køre, så bør man holde sig til hovedvejene, lyder politiets råd.


BAT oplyser, at torsdag forventes de regionale ruter fra Rønne at starte mellem kl. 06:00 og 06:05. Men skoleruterne er aflyst.

Rute 1 kører kun til Sandvig, og den fortsætter ikke mod Gudhjem. Rute 1 fra Gudhjem mod Sandvig kører ikke. Årsagen er vanskelig passage på Røbrovej.

BAT afventer situationen torsdag for at melde ud om, hvorvidt kørslen indstilles eller ej kl. 18:00.


Stedvis fygning
Danmarks Meteorologiske Institut oplyser, at der i aften og i nat kan komme snebyger og stedvis snefygning.

Temperaturen falder til mellem 2 og 5 graders frost

Torsdag bliver det fortsat mest skyet med snebyger, men op ad dagen klarer det lidt op og der bliver færre snebyger. Temperatur op mellem 1 og 3 graders frost.

Vinden bliver jævn til frisk fra nordøst og nord, ved kysterne op til hård vind.





Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce