Flere byggefirmaer tager lærlinge
Illustrationsfoto: Colourbox

Flere byggefirmaer tager lærlinge

AF BJARNE HANSEN / Fredag 19-3-21 - 07:15

RØNNE - Flere elever på Campus Bornholm har fået en praktikplads i en bygge- og anlægsvirksomhed i 2020, viser den seneste opgørelse over praktikpladsaftaler fra Børne- og Undervisningsministeriet.


Særligt en stigning i antallet af praktikpladsaftaler på tømreruddannelsen skaber den positive udvikling. Og det er en udvikling, som formand for DI Dansk Byggeri Bornholm Jens Koefoed glæder sig over.

- Virksomhederne skal roses for at skaffe praktikplads til tømrerlærlingene, og det viser samtidig, at virksomhederne ikke behøver at blive tvunget gennem lærlingeklausuler og lignende for at oprette praktikpladser. Det håber jeg vil fortsætte i 2021, for der bliver nok at gribe fat i, lyder det fra formanden.


41 fik praktikplads
I 2019 indgik 32 elever fra tømreruddannelsen tilknyttet Campus Bornholm en aftale med en virksomhed om en praktikplads. I 2020 var der 41 tømrerlærlinge, og søgningen mod erhvervsskolernes bygge- og anlægsuddannelser er også stigende.

- På Bornholm er der et stigende behov for flere erhvervsuddannede, så virksomhederne kan få de faglærte, der er nødvendige for at sikre fremtiden. Derfor synes jeg, det er glædeligt, at et stigende antal både unge og voksne ser et lys i bygge- og anlægsfagene, siger Jens Koefoed.


Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce