BRK opfordrer til grøn renovering
Illustrationsfoto: Colourbox

BRK opfordrer til grøn renovering

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 25-3-21 - 08:38

BORNHOLM - Bornholms Regionskommune opfordrer borgere til at søge tilskud til energirenovering af boliger samt udskiftning af oliefyr.


Pulje hos staten
Onsdag 7. april åbner en ny runde af "Bygningspuljen" fra Energistyrelsen.

“Det giver mulighed for at søge om tilskud til forskellige tiltag indenfor energirenovering af private boliger. Der kan være mange penge at spare, hvis man skal renovere eller forbedre sit hus”, skriver kommunen i sin opfordring.


Varmepumpe
Med Energistyrelsens "Bygningspulje" kan boligejere blandt andet få tilskud til at udskifte oliefyr med for eksempel en luft til vand varmepumpe til efterisolering samt vinduesudskiftning.

“Ved at investere i de tilskudsberettigede tiltag kan man både spare penge på sin energiregning og nedbringe sin CO2-udledning. Ved at energirenovere kan man også opnå en øget komfort og samtidig øge salgsværdien af sit hus”, skriver kommunen.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce