48-årig mand tiltalt efter stribe af konkurser
Arkivfoto

48-årig mand tiltalt efter stribe af konkurser

AF BJARNE HANSEN / Søndag 28-3-21 - 09:25

HASLE - En 48-årig mand fra Hasle er blevet tiltalt for manglende bogføring i en stribe firmaer, som er blevet erklæret konkurs. Retten på Bornholm behandler sagen i den kommende uge.


Otte konkurser
Ifølge anklageskriftet er den 48-årige tiltalt med påstand om straf, efter at otte af de firmaer, han som direktør var ansvarlig for, gik konkurs i 2018 og 2019.

I alle otte tilfælde er den 48-årige tiltalt for ikke at have sikret, at bogføringen var tilrettelagt i overensstemmelse med god bogføringsskik, herunder ikke at have sikret sig regnskabs- og bogføringsmateriale fra tidligere direktører, hvilket medførte at der ikke fandtes bogføring for perioden, som kunne udleveres og anvendes af kurator, da firmaet blev taget under konkursbegæring.


Særlig groft
Af anklageskriftet fremgår, at anklagemyndigheden betragter forholdene som særligt grove.

Den 48-årige er tiltalt efter en paragraf i straffeloven, som kan give bøde eller fængsel indtil 18 måneder.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce