Lederne øger fokus på klimamålene
Klima var det helt store i beretningen på Lederne Bornholms generalforsamling mandag.

Lederne øger fokus på klimamålene

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 30-3-21 - 08:32

BORNHOLM - De internationale klimamål kommer i fremtiden til at fylde meget, og Lederne Bornholm forsøger at skaffe sine medlemmer det bedst mulige udgangspunkt.


Klimatrykket
Lokalformand Verner Haagensen sagde på mandagens generalforsamling, at der de kommende år vil være fokus på at nedbringe klimaaftrykket og på internationale løsninger på klimaudfordringen.

- Det indebærer massive investeringer i grøn forskning og udvikling, en grøn skattereform og strammere klimamålsætninger.

Her har Bornholm lagt sine kræfter omkring kommende energiø – transport af vindmøller fra Rønne havn og fokus på nedbringelse CO2 generelt på vores grønne ø, sagde Verner Haagensen i sin beretning.


Samarbejde med Campus
- Lederne er gået i gang med at kortlægge i hvilket omfang, ledere føler sig klædt på til at udøve bæredygtig ledelse samt, hvilke nye uddannelsestiltag, der skal til for at understøtte ledernes kompetenceudvikling.

Her er vi i gang med et samarbejde med Campus Bornholm om at sende et spørgeskema ud til vores ledere- for at screene dette og andre uddannelsesønsker, sagde Verner Haagensen.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce